Betingelser

Medlemsbetingelser

Opdateret 5. februar 2025

§1. Medlemskabet

Et medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bank, kontonummer mv. skal øjeblikkeligt meddeles til Trinity Training enten på info@trinitytraining.dk eller via Trinity Training App. Det er medlemmets ansvar, at Trinity Training til hver en tid har medlemmets korrekte kontaktoplysninger.

Der sendes løbende nyhedsbreve til alle. Ønsker du ikke e-mails, kan du til enhver tid besvare e-mailen med "afmelde".

§1a. "Discounted medlemskab"

Personer med et "discounted medlemskab" er forpligtet til at fremvise gyldig dokumentation ved indmeldelse i Trinity Training samt øjeblikkeligt meddele, hvis forholdene, der berettiger til "discounted medlemskab", ophører eller forkortes.

§2. Betaling

Betaling af medlemskabet skal ske forud for den kommende måned. Betalingen trækkes 5 dage før den almindelige trækning den 1. i måneden, dvs. senest den 26. i måneden før den periode, der betales for. Alle beløb er i DKK og inkl. moms.

Vær opmærksom på, at ved betaling og tilbagebetaling kan der godt gå 2-3 arbejdsdage, før pengene er trukket eller står på din konto. Ved manglende betaling vil medlemskabet blive betragtet som inaktivt, og der kan ikke trænes, før betalingen er gennemført.

§3. Opdatering af kortdata

Kortdata kan opdateres gennem Trinity Training App. Ved kontakt til Trinity Training kan kortoplysninger fornyes eller slettes. Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for, at kortdata er korrekte. Overholdes dette ikke, kan Trinity Training uden varsel inaktivere eller afslutte medlemskabet.

§4. Indmeldelse

Indmeldelse foregår i centret eller på hjemmesiden www.trinitytraining.dk via Booking Board.

§5. Internetkøb og fortrydelsesret

Ved køb af medlemskab på hjemmesiden har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, medlemskabet er købt. Såfremt dit medlemskab starter inden for 14 dage fra købstidspunktet, bortfalder fortrydelsesretten fra den dag, hvor medlemskabet bliver taget i brug.

For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du henvende dig på e-mail info@trinitytraining.dk eller fysisk i centret inden for 14 dage fra medlemskabets købsdato.

Hvis du én gang har udnyttet fortrydelsesretten, er du afskåret fra at købe medlemskab på www.trinitytraining.dk, og vi beder dig i stedet henvende dig personligt til personalet inden indmeldelse.

Du skal være minimum 18 år for at købe et medlemskab via nettet.

§6. For sen betaling (gælder kun faste betalinger)

Betales den løbende ydelse for et medlemskab ikke til den aftalte tid, udsendes et rykkerbrev til medlemmet, og desuden opkræves et rykkergebyr efter gældende takst. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter den angivne forfaldsdato, har Trinity Training ret til at ophæve medlemskabet uden varsel og forbeholder sig retten til at straksopkræve beløbet for den resterende del af den relevante betalingsperiode. Medlemmets adgang til træning ophører, indtil betaling af det fulde tilgodehavende er sket.

§7. Prisændringer

Prisændringer oplyses på hjemmesiden og mindst 14 dage inden, ændringerne træder i kraft. Det er medlemmets eget ansvar at holde sig opdateret herom. Medlemmer har ret til at opsige medlemskabet i forhold til betingelserne under "Udmeldelse".

§8. Udmeldelse

Udmeldelse sker automatisk, hvis forløbet på et forudbetalt forløb udløber. Faste månedsbetalinger har en opsigelsesfrist på løbende måned plus den efterfølgende måned. Det er KUN muligt at melde sig ud pr. e-mail eller ved personlig henvendelse i centret, og udmeldelsen betragtes kun som gyldig, når du har fået e-mailsvar med bekræftelse herom. Betalte forløb kan ikke tilbagebetales eller overdrages.

§9. Bero

Medlemskaber med månedlig betaling kan kun sættes i bero i minimum 1 måned og maksimum 6 måneder. At stille medlemskabet i bero koster 150,- pr. uafbrudt periode på minimum 1 måned og maksimum 6 måneder.

I tilfælde af skader eller upræcise beroperioder opfordrer vi medlemmer til at skrive en e-mail til info@trinitytraining.dk, både når beroperioden ønskes påbegyndt, og igen når den ønskes afsluttet.

Det er ikke muligt at sætte et medlemskab i bero i en opsigelsesperiode, og en evt. berosætning ophæves, hvis medlemskabet opsiges.

§10. Ændring af medlemskab

Medlemskab kan ikke overdrages. Ved køb af klippekort kan det kun bruges af personen, der står angivet på klippekortet, eller nær familie, medmindre andet aftales.

§11. Andre tilbud

Der gælder særlige regler og betingelser for særlige tilbud. Læs på selve tilbuddet, hvad der gælder.

§12. Datasikkerhed

Trinity Training bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL-protokol (Secure Socket Layer). Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer. Kun godkendte aktive medarbejdere har adgang til vores medlemmers information. Trinity Training registrerer din betaling og opretter den i vores medlemsdatabase.

§13. Afmelding af reservation og fremmøde

Hvis et medlem er forhindret i at benytte sin reservation, skal afbud ske mindst 2 timer inden start af den givne reservation. Medlemmet skal være fremmødt senest 5 minutter før start af hold. Trinity Training forbeholder sig retten til at opkræve en bøde på 25 kr. ved manglende fremmøde. Det er medlemmets eget ansvar at fremmøde sig korrekt. Trinity Training er ikke ansvarlig for, at et medlem ikke fremmøder sig korrekt.

§14. Holdplan og tider

Vi har ret til at ændre holdtider, holdplan og/eller holdtyper samt antal hold. Det vil blive oplyst pr. Facebook eller pr. e-mail.

§15. Børn

Børn må gerne opholde sig i centret, men kun hvis de enten kan være selvstændigt i legerummet eller er under opsyn af en forælder. Det er vigtigt, at børn ikke er til gene for øvrige medlemmers træning og ophold i centret. Medbragte børn er altid på forælderens eget ansvar.

§16. Ejendele

Vi tager ikke ansvar for tabte, efterladte eller stjålne ejendele.

§17. Minimumsalder

Er en person under 18 år, kan medlemskab kun opnås, hvis en forælder eller værge tegner et medlemskab for personen på dennes regning.

Da meget af vores træning er på hold med andre voksne, har vi ret til at give afslag på medlemskab til de 15-17-årige i forhold til alder eller manglende modenhed.

§18. Helbred samt ansvarsfraskrivelse

Al træning sker på eget ansvar. Trinity Training anbefaler, at alle førstegangstrænende deltager på et introhold, før træning på almindelige hold påbegyndes. Ved tilmelding til et træningsforløb, månedligt medlemskab, drop-in eller klippekort erklærer medlemmet, at han eller hun er bekendt med, hvad vores træning indbefatter, og bekræfter at være indforstået med, at der er tale om hård fysisk træning. Medlemmet er ansvarlig for at være i tilstrækkelig god form, både mentalt og fysisk, til at deltage i træningen.

Trinity Training samt deres trænere er ikke ansvarlige for sygdomme eller skader påført under træningen, som følge af træningen, eller skader du påfører andre medlemmer. I øvrigt følges den til enhver tid gældende danske erstatningsret på området. Trinity Training kan i særlige tilfælde forlange fremvisning af lægeerklæring, hvis det vurderes, at træningen kan være sundhedsskadelig for medlemmet.

§19. Bortvisning eller udelukkelse af medlem

Trinity Training kan til enhver tid opsige et medlemskab uden varsel og uden angivelse af grund. I tilfælde af opsigelse vil samtlige uudnyttede forudbetalinger blive tilbagebetalt. I tilfælde af ophævelse af en aftale om medlemskab på grund af et medlems væsentlige misligholdelse af de gældende medlemsbetingelser eller ordensreglementet vil der ikke ske tilbagebetaling af nogen art. Trinity Training kan til enhver tid nægte medlemskab til enhver person, de ikke betragter som mentalt eller fysisk egnet til træningsformen.

§20. Ordensregler

Det til enhver tid gældende ordensreglement samt anvisninger givet af Trinity Trainings personale skal altid følges. Overtrædelse heraf kan medføre bortvisning. Racistiske eller nedladende udtalelser medfører øjeblikkelig bortvisning.

§21. Billeder og videoer

Vi tager løbende billeder af træning til opdatering af sociale medier og e-mails, og noget af vores træning foregår på offentlige arealer. Har du ikke lyst til, at dit billede bliver vist, vil vi forsøge at respektere dette.

§22. Hjemmeside

Vi gør alt for at sørge for, at hjemmesiden er opdateret og korrekt, men fraskriver os ethvert ansvar for fejl eller tekniske problemer på hjemmesiden. Vi kan heller ikke garantere, at links, billeder eller lignende på vores hjemmeside eller hos samarbejdspartnere er virusfri. Derfor anbefaler vi altid brug af antivirusbeskyttelse.

§23. Ændring af medlemsbetingelser

Trinity Training kan ændre medlemsbetingelserne med 2 ugers varsel. Ved større ændringer af medlemsbetingelserne vil dette blive annonceret på www.trinitytraining.dk. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab som følge af ændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter §8. Trinity Training forbeholder sig retten til at lave sædvanlige ændringer af ordensreglementet, hold, holdaktiviteter, lokaler, udstyr og åbningstider.

§24. Medlemsbetingelsernes omfang

Ovenstående, samt accept af at træning sker på eget ansvar, gælder for alle medlemmer, dvs. for holdtræning, privattimer, Open Gym, kurser afholdt for medlemmer og ikke-medlemmer og andre til Trinity Training relaterede aktiviteter.

§25. Tilbud

Alle medlemskabstilbud gælder kun for ikke-eksisterende medlemmer og gælder ikke tidligere medlemmer. Ved køb af tilbud overgår man efter perioden automatisk til et standardmedlemskab, medmindre man aktivt enten melder sig ud eller via mail på info@trinitytraining.dk oplyser, hvilket medlemskab man ønsker at overgå til.

§26. Arrangementer i centret

Ledelsen forbeholder sig retten til helt eller delvist at lukke centret i kortere perioder, såfremt der opstår begivenheder, arrangementer eller andre omstændigheder, som er i Trinity Trainings og ledelsens interesse. Der ydes ikke kompensation eller refundering af betalt medlemskab som følge af lukkedage og/eller lukketimer.